Vi har igen afholdt loppemarked i Glostrup Centret Nina Berrig fra Lions Glostrup siger: Lions Club Glostrup har i samarbejde med Lions Club Brøndby igen afholdt loppemarked i Glostrup Centret. "Det har været en forrygende uge, hvor vi har fået solgt for et pænt beløb, somvi glæder os til at uddele til velgørende formål. Blandt de"lopper", som var til salg, var en pose med små håndstrikkede babyhuer - 52 stk. De er strikket med det formål at give dem til fødeafdelingen på Glostrup Hospital- til de nyfødte babyer. Men da fødeafdelingen er flyttet var huerne blevet hjemløse, og derfor givet til Loppemarkedet. Vi var i LION´s enige om, at hvis de kunne anvendes som tiltænkt, skulle det ske. Neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital blev spurgt og de ville meget gerne modtage huerne, så nu vil de 52 små huer blive brugt som tiltænkt". å  Afdelingssygeplejerske Lisbeth Friisenbach får 52 små strikkede babyhuer fra LIONS overrakt af Nina Berrig. En stor tak til Glostrup Centret for lån af lokale. |